Indkøbskurv

0

Din indkøbspose er tom

Gå til butikken
Close

“Størst af alt er kærligheden”

Disse ord blev startskuddet til en passion, kærlighed til, samt respekt for flere generationers ydmyg tilgang og kærlighed til vin og vindyrkning i Østeuropa.

En majdag i 2015 tog vi med spænding og lette sommerfugle i maven, et tidligt LOT morgenfly fra Billund lufthavn til Warszawa - med endestation Chisinau. Vi var blevet inviteret til bryllup i Moldavien - og ja det var ikke Maldiverne vi var på vej til. Flere dages yderst inspirerende og meget interessant ophold i Moladaviens hovedstad Chisinau, kulminerede lørdag med turens højdepunkt - selve vielsen og efterfølgende bryllupsfest på en af byens bedste hoteller. En helt igennem fantastisk oplevelse, med hjertevarme, glade, smilende og imødekommende mennesker. Brudens far som vi sad til bords med, er vinbonde og selvom vi ikke kunne forstå et ord russisk eller rumænsk (og han ikke et ord tysk eller engelsk), fik han os alligevel forklaret, at vi skulle smage hans vin. En delikat og meget frugtagtig vinoplevelse, der satte nogle tanker og ideer i gang, som i ikke kunne glemme. Derfor besluttede vi os for at besøge det vidunderlige Moldavien igen ca. 1 år efter det fantastiske bryllup, med den helt klare intension, at smage en masse lokalproduceret vin og spiritus. Vi deltog i flere smagninger og besøgte et par vinslotte, alle steder blev vi mødt med en gæstfrihed som vi aldrig havde oplevet før, og ikke mindst var vi imponeret over vinene i en kvalitet, som vi ikke troede muligt, at finde i Østeuropa, ja sågar i Europa! Vi indgik flere aftaler - ideen omkring import og salg af vin var hermed grundlagt.

Efter den sidste rejse til Moldavien og konkrete aftaler på hånden, gik vi efterfølgende i gang med arbejdet med importgodkendelse, idegrundlag og organisering/strukturering af en lille virksomhed med import og salg af vine. Tankerne og arbejdet med og omkring opstart af vinhandel, fik ekstra næring, da vi erfarede at Ole Marcussen ønskede at afstå hans forretning med import og salg af kvalitetsvine fra Italien - Dine Vine. Vi havde forinden flere gange talt om, at en forretning som DineVine, Grindsted, kunne vi se et stort potentiale i, og virksomheden kunne være meget interessant og passede perfekt ind i vores tanker og ideer omkring import og salg af unikke kvalitetsvine, der ikke kan købes andre steder, hverken fysisk (butik) eller på nettet. Det glæder os derfor meget, at vi må videreføre Ole´s salg af topkvalitets vine primært fra Italien, og at vi har fået muligheden for at indgå i de importaftaler som Ole og hans mangeårige samarbejdspartner Frank S. Hansen, har oparbejdet igennem årene med små og eksklusive vinhuse i Italien. Vi håber, at I vil blive lige så begejstrede for ”vores” Italienske vine som vi er. I er altid velkommen i vores showroom på Morsbølvej 76, gerne efter forudgående aftale.

De bedste vinhilsner

Birthe & Tonny